Politichefen
For kriminalkommisær Jørgen V. Iversen var det hans første store sag som chef for kriminalpolitiet i Århus. Til Århus-avisen Demokraten sagde han få dage efter drabet, at han ”agtede at få sagen løst hurtigt”. For Preben Nibe, der efterfulgte Jørgen Iversen, var det hans første større sag som ung kriminalbetjent overhovedet. Dengang vidste ingen, at mordet på Marie Lock-Hansen ville blive et af de mest omtalte i Danmarkshistorien. Mytisk, dramatisk og uopklaret som dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i København i 1948, hvor kontorchef Vilhelm Jacobsen og hustru blev myrdet i deres hjem. ”Jeg husker tydeligt sagens første dag. Der kom en melding om, at der var skudt en kvinde i Højbjerg, og at gerningsmanden rendte rundt i skoven udenfor. Vi skulle bare lige ud og finde ham,” sagde Preben Nibe i senere. I årevis mødtes i to mænd på årsdagen for mordet for at gå tur i skoven få meter fra gerningsstedet. Jørgen V. Iversen er nu død Preben Nibe er pensioneret Mogens Brøndum er ny efterforskningsleder

Det ligner en likvidering

”Vi er i en enestående situation. Vi har næsten et øjenvidne til drabet, og vi har en særdeles god beskrivelse af gerningsmanden. Alligevel tør jeg ikke engang gætte på motivet.”

(Kriminalkommisær Preben Nibe i anledning af 25-års-dagen for mordet)

Mest af alt ligner drabet en likvidering.

En kold eksekvering af et på forhånd fastlagt forløb. Ikke et øjebliks ophidselse, ingen affekt.

Det var ikke et rovmord, for morderen tog intet med sig

Der var ikke en "sindssyg" gerningsmand, der blot havde udset sig et tilfældigt offer – for hvorfor blev Marie Lock-Hansen så ikke skudt, da hun åbnede døren?

Marie Lock-Hansens tilværelse og hendes samliv med ægtemanden, der døde i 1981, er blevet endevendt, uden at nogen har set blot skyggen af et motiv. De to klassiske mordmotiver – jalousi og penge – har heller ikke fundet støtte i efterforskningen.

Men et eller andet sted var der en hemmelighed.

Grethe Bartram ernærede sig også ved at arbejde som nøgenmodel for en gruppe kunstnere. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Teorien om Grethe Bartram
En af teorierne har været, at Marie Lock-Hansen blev forvekslet med storstikkeren Grethe Bartram, der sendte 100 århusianske modstandsfolk i kløerne på Gestapo. At mordet var den endelige udførelse af den dødsstraf, der blev afsagt af samtlige retsinstanser, men aldrig eksekveret – tværtimod blev hun løsladt i 1956.

Billederne afslører en vis lighed mellem Grethe Bartram og Marie Lock-Hansen, men de mennesker, der måtte kunne føle trangen til hævn, kendte Grethe Bartram så godt, at de næppe nogensinde ville kunne tage fejl. Grethe Bartram lever formentlig stadig i dag i Sverige.

(Læs mere om Grethe Bartram klik her)

Havde Marie Lock-Hansen en forbindelse til DDR-spionen Holm Haase? Billede fra Stasis arkiv.

Teorien om DDR-spionage
En anden teori har været en mulig forbindelse mellem Marie Lock-Hansen og den østtyske spion, Holm Haase, der blev anholdt i marts 1968.

Det ligger fast, at Marie Lock-Hansen i flere perioder opholdt sig i et sommerhus i nærheden af Hundige-parken samtidig med at Holm Hasse var i Danmark – og det var netop i Hundige-parken, at han havde flere af sine kontaktsteder. Men intet andet end mulige tilfældigheder understøtter teorien.

Søværnets Operative Kommandos store antenne (forrest m.f.) rager op i skoven nær Højbjerg.

Teorien om kommandocentralen
En eksotisk, men dominerende mordteori trækker en forbindelse mellem Marie Lock-Hansen og naboskabet til den militære kommandocentral i Marselisborg-skoven.

Villaens hoveddør vender ud mod skoven, og det var her, hun dagligt gik tur med sin hund, som var på dyrehospital på morddagen, langs hegnet ind mod det militære område og de tre gamle tyske-bunkers, der i 1967 som i dag huser Søværnets Operative Kommando.

Måske så hun noget, hun ikke skulle have set – måske?

Marie Lock-Hansen i muntert lag. I månederne efter mordet blev rygterne om hendes udsvævende liv vildere og vildere. Det meste viste sig at være pure opspind.

Det erotiske motiv
I månederne efter drabet blev mordet på Marie Lock-Hansen diskuteret livligt i Århus. Der begyndte at florere rygter om, at Marie Lock-Hansen havde været en flittig gæst i byens natteliv - uden sin mand. Der gik også rygter om, at hendes daglige spadsereture i Hestehaveskoven var et påskud for at mødes med sin hemmelige elsker.

Politiets efterforskning viste hurtigt, at rygterne ikke havde hold i virkeligheden. Men teorien om, at en elsker skulle have begået mordet, lever stadig. Teorien støttes bl.a. af, at Marie Lock-Hansen efter at have åbnet hoveddøren fortsatte samtalen med gerningsmanden på kontoret. Måtte hushjælpen Irma Rasmussen ikke se manden?

Politichef: Det er tankespind

”Alle disse teorier er tankespind. Der er intet i sagen, der underbygger nogle af dem. Det eneste, vi ved, er, at en ganske almindelig husmor blev myrdet en ganske almindelig fredag formiddag. Vi har intet i denne sag, der antyder, at motivet til drabet behøver at være mere interessant eller mystisk end ved et hvilken som helst andet drab. Måske er løsningen snublende nær, men jeg har aldrig følt, at vi bare var tæt på”

Sådan sagde daværende efterforskningschef Preben Nibe i et interview med Det Fri Aktuelt i 1992. Han blev også spurgt:

Bliver drabet nogensinde opklaret?
”Det håber jeg, men jeg ved ikke, om jeg tror på det. Nej. Men jeg er overbevist om, at nogen må vide, hvem gerningsmanden er, eller må sidde inde med en kraftig mistanke. Vi skal have den rigtige henvendelse, det er den eneste chance.”

Næsten fra begyndelsen arbejdede 40 politifolk – hvortil kommer de tilkaldte eksperter fra Rigspolitiets rejsehold – med opklaringsarbejdet, og i fire år fortsatte en fast stab efterforskningen.

Op gennem 70’erne blev sagen vendt gentagne gange. Uden held.

Gennem alle årene, helt frem til 2007, er der kommet nye henvendelser om sagen, som er gennemgået af den nuværende efterforskningschef, politikommisær Mogens Brøndum.

Vidste du...
At Marie Lock-Hansen blev bisat i Frederikskirken i Skåde torsdag 16. november 1967 - seks dage efter drabet. Det var en stille ceremoni, hvor kun de nærmeste deltog.