Lisbeth og Marie Lock-Hansen på gåtur. På grund af sit udseende er Marie Lock-Hansen ofte blevet sammenlignet med sin samtidige, Jacqueline Kennedy. Billedet viser hvorfor!

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Marie Lock-Hansens datter står frem

For første gang nogensinde udtaler Marie Lock-Hansens datter, Lisbeth, sig nu til medierne om drabet på den kvinde, hun anså - og anser- for at være sin mor.

Lisbeth ønsker ikke at stille op til interview foran et kamera. Men hun har fortalt sin historie til TV 2 | ØSTJYLLAND, og hun har indvilget i blive citeret for det, hun har sagt, under samtalen.

Læs blandt andet den indtrængende appel, hun retter til sin mors morder.



Marie og Oscar Lock-Hansen. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Marie og Oscar Lock-Hansen. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Lisbeth om sin fars ægteskab med Marie Lock-Hansen:

"De var meget glade for hinanden, og man kan sagtens sige, at min far forgudede og forkælede sin kone. Også min mor fortalte ofte, hvor taknemmelig og lykkelig hun var for, at de havde det så godt. Hun lagde bestemt ikke skjul på over for mig, at det liv, hun havde sammen med min far - var præcis det, hun havde drømt om, og at det var hans fortjeneste."
Billede fra morddagen. Oscar Lock-Hansen (t.h.) var på arbejde, da han blev kaldt hjem af politiet. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Billede fra morddagen. Oscar Lock-Hansen (t.h.) var på arbejde, da han blev kaldt hjem af politiet. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
Lisbeth om mordet:

"Det var et helt ubeskriveligt chok for mig, da min mor blev skudt. Jeg havde og har ikke nogen som helst ide om, hvorfor nogen har ønsket at dræbe hende. For mig var hun en gennemført reel person. En man kunne regne med, og som man altid vidste, hvor var. Hun var ærlig, hun var pligtopfyldende og så var hun smuk. Måske er det næsten for godt til at være sandt - men sådan var det."
En ambulance fra Falck-Zonen på Hestehavevej 2B efter drabet. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
En ambulance fra Falck-Zonen på Hestehavevej 2B efter drabet. Klik på billedet for at se det i stor størrelse.
 
Lisbeth om morddagen:

"Den 10. november sidst på formiddagen bliver der ringet efter mig - jeg skal komme hjem til min far med det samme. Der er sket noget. Jeg får ikke at vide hvad, kun at han er ved naboen. Jeg glemmer aldrig det syn, der møder mig, da jeg kører ind på Hestehavevej. Der er blå blink, politibiler, politi, hunde og mennesker over alt. Jeg bliver skrækslagen. Da jeg kommer hen til huset, er jeg ventet. Vores nabokone tager imod mig. Hun siger, at jeg skal skynde mig ind til min far."



Marie Lock-Hansen og Lisbeth (t.h.) boede sammen fra 1953, hvor Marie blev gift med Lisbeths far, Oscar. Klik på billedet for at se det i stor størrelse
Marie Lock-Hansen og Lisbeth (t.h.) boede sammen fra 1953, hvor Marie blev gift med Lisbeths far, Oscar. Klik på billedet for at se det i stor størrelse
Lisbeth i dag

"Selv om der er gået mange år, er min sorg stadig som et sår, der ikke rigtigt vil hele. Den dag i dag, og efter alle de år, der er gået, har jeg ikke i mit liv noget højere ønske, end at få opklaret, hvorfor min mor blev myrdet, og hvem der gjorde det.

Jeg tillader mig derfor at benytte denne anledning til indtrængende, at appellere til… at morderen eller DIG, der sidder derude og kender sandheden, står frem og fortæller hvorfor..."






Vidste du...
At Lisbeth Lock-Hansen som nyfødt blev adopteret af Oscar (1914-81) og Vera Lock-Hansen (1919-2006), der boede i kvarteret Trøjborg i Århus.

Parret blev skilt i august 1953, og allerede måneden efter blev Oscar Lock-Hansen gift med Marie. Lisbeth var på det tidspunkt fem år gammel og kom til at bo sammen med sin far og hans nye kone.

Lisbeth blev adopteret af Marie Lock-Hansen. Selv om hverken Oscar eller Marie Lock-Hansen var Lisbeths biologiske forældre, anså - og anser - hun dem for at være sin far og mor.

Lisbeth Lock-Hansen var 19 år, da hendes mor blev myrdet.

På hendes dåbsattest står der rettelig Elisabeth - men hun er aldrig blevet kaldt andet end Lisbeth.
Lisbeth Lock-Hansen på sejltur. Ægteparret Lock-Hansen og deres datter var meget berejste efter datidens målestok.